KNOGLESKØRHED

BMD MÅLING  kan  afsløre begyndende knogleskørhed. Det er en screenings undersøgelse, der efterfølgende (hvis positiv) kan udbygges med en DXA-scanning af ryg og lårben på sygehuset. Undersøgelsen kan afsløre risiko for knoglebrud og sammenfald af knoglerne samt følge den bedring, der kan forekomme ved den rette behandling i rette tid!

BMD MÅLINGEN sammenligner en persons knoglemineraltæthed med en 30-årig, rask person af samme køn og race.

DET KALDER MAN EN

T-SCORE!

Samtidig sammenligner den en persons knoglemineraltæthed  med en rask person på samme alder.

DET KALDER MAN EN

Z-SCORE!

Hvis målingerne viser, at man har knogleskørhed henviser jeg til egen læge og til DXA-scanning.


HVEM SKAL UNDERSØGES?

Med henblik på rettidig forebyggelse bør alle kvinder over 50 år undersøges. Alle kvinder, der har været syge, inaktive eller  hvis menstruation er ophørt i en tidlig alder. Alle der har været i hormonel behandling med steroider eller andre hormoner. Alle tynde kvinder, rygere, misbrugere af alkohol eller medicin eller med arvelig disponering i familien. Alle der har haft spontane og uforklarlige knoglebrud.

Mænd der er eller har været syge og inaktive i længere tid, behandlet med hormonel medicin eller haft spontane knoglebrud. Mænd der har været opereret for prostata cancer. Alle der skal følge en forebyggende indsats eller medicinsk behandling for forebyggelse af  knogleskørhed.


Små gode fremskridt er som frø, de bliver til blomster og planter!